Om det er ubevidst eller ej, så har vi alle en yndlingsvolte. Det gør i sig selv ikke så meget, så længe vi er bevidst om det og handler på det. Men trænes hesten mere på den en volte over en længere periode, kan det give træningsskader.
Derfor er det også vigtigt at ride ensartet på hver volte, ikke kun i forhold til tiden men også i forhold til intensiteten.

Medmindre du rider efter et helt symmetrisk system, er det stort set umuligt at holde styr på, hvor meget du har redet på hver volte. Det er heller ikke så afgørende for en enkelt træning, men over tid er det en fordel at kunne justere sin træning, så begge volter bliver brugt lige meget.
Derfor er voltefunktionen den perfekte træningsmakker. Du får indsigt i, hvordan voltefordelingen har været i hver gangart på den enkelte ridetur. Og funktionen bliver for alvor værdifuld, når du kigger på en hel uge eller måned og kan se, hvor god du har været til at ride på begge volter i alle tre gangarter.
Dermed har du det perfekte overblik til at passe bedst muligt på din makker.