“Jeg kan derved passe bedre på min hest”
Efter nogle måneder med NIVO har vores ambassadør, Josephine Bøgh, fortalt, hvordan hun bruger NIVO-appen, og hvad hun har fået ud af det. For Josephine har appen været med til at give et indblik i detaljer i hendes ridt, som hun ikke tidligere har været opmærksom på. Et eksempel herpå, er noget så simpelt, som funktionen ´antal spring´.Tidligere havde Josephine ikke et reelt tal på, hvor mange spring hun tog, hverken til en springtræning eller på stævnepladsen. Josephine har nu fundet ud af, at hun kan passe bedre på sine heste ved at omlægge træningen, så hun tager det antal spring til træning, som passer bedst til stævneniveauet:
”De erfaringer, jeg har fået ved at bruge NIVO appen, er bl.a. opmærksomhed på træningssessionernesvarighed og intensitet. At antallet af spring, jeg springer til et stævne, ikke er ligeså mange, som jeg antog, og derved er nogle træningspas, springtimer osv ofte på langt flere spring end måske nødvendigt. Jeg kan derved spare og passe bedre på min hest.”
I hverdagen er der også andre funktioner af appen, som Josephine især bruger, herunder voltefordelingen, gangartsfordelingen og symmetrien. Disse funktioner giver for Josephine en mulighed for at holde øje med variationen i træningen og dermed med sine hestes velbefindende.
Også til stævner har Josephine også gavn af appen, hvor hun bruger den både under opvarmningen og når det er muligt inde på banen. Her oplever Josephine, at appen er super god til at danne et overblik over, hvor hårdt og hvor længe hesten har gået.
Til slut vil Josephine gerne anbefale appen til andre, da hun mener, at den supplerer med vigtig viden til træningen, som man ellers ikke ville være klar over. Denne viden giver en mulighed for at optimere ridningen, som Josephine ikke vil være foruden.

Alle billeder er venligst udlånt, og gengivet med tilladelse af Josephine Bøgh.