For tre år siden købte Anna Ulrikke Bruun trakehnerhoppen Helicia, som hun bruger til dressur. Hoppen er ekstra sensitiv og stiller krav til sin rytter. Det har blandt andet lært Anna at sige “pyt og prøv igen”.

En glad amatør. Det er de første ord Anna Ulrikke Bruun på 35 år beskriver sig selv med, når hun bliver spurgt til, hvilken type rytter hun er. Hun har redet hele sit liv og næsten altid haft egen hest, men da hun startede med at læse jura, måtte hestene vige pladsen for studierne. Der gik dog ikke mange år, før Anna var tilbage i sadlen.

– Samværet med hestene er mit frirum. Jeg købte min trakehnerhoppe Helicia for tre år siden, og vi har udviklet os så meget sammen. Jeg elsker at sætte mål og arbejde hen imod dem, og når tiøren endelig falder, er det den fedeste følelse. Det er uddannelsen af hesten, og det samarbejde, som vi opnår, jeg brænder for, siger Anna Ulrikke Bruun.

Hun bor til daglig Hørsholm på Nordsjælland og har hesten opstaldet et privat sted tæt ved Fredensborg. I sommeren 2019 satte en træls foldskade en stopper for den gode udvikling i ridningen, som Anna og Helicia var i gang med. Helicia blev sparket på folden og fik en skade på et ligament i det ene bagben. Dyrlægen anbefalede først boksro og sygefold, men det var den 9 år gamle trakehnerhoppe ikke helt med på.

– Helicia er en varm dame, og hun kan godt have sin egen mening om tingene. Derfor besluttede jeg i samråd med min dyrlæge at lade hende gå på fold, og så måtte helingen tage den længere tid, siger Anna Ulrikke Bruun.

I oktober 2019 fik Anna endelig lov til at startede genoptræningen efter en detaljeret plan fra dyrlægen. Samme år havde Anna været med til Dansk Varmblods Hingstekåring, hvor hun havde set NIVO og hørt om, hvordan man kan bruge NIVO sadel-sensoren i ridningen.

– Jeg begyndte at bruge min NIVO sadel-sensor til genoptræningen af Helicia. Her brugte jeg særligt funktionen, der måler symmetri, for at se om Helicia havde lige meget afskub i bagbenene. Jeg brugte den også i intervaltræningen, da genoptræningsplanen pålagde os at skridte og trave i bestemte tidsintervaller, siger Anna Ulrikke Bruun.

Det tog ni måneder, før Helicia var helt tilbage i fuld træning. Anna bruger stadig sin NIVO  sadel-sensor til at tjekke symmetrien i Helicias bevægapparat, og så analyserer hun også på antal overgange og voltefordeling. Hun fandt blandt andet ud af, at hun havde en tendens til at ride for meget på højre volte, fordi det var Helicias svære volte.

image012

– NIVO sadel-sensoen hjælper mig til at finde ud af, hvordan jeg rider klogest. Den giver mig en tryghed , altid at kunne vende tilbage og analysere på mine ridetimer. Stemmer dataene overens med det, jeg føler i sadlen? fortæller Anna Ulrikke Bruun.

I starten af Annas og Helicias forhold var hovedfokus i ridningen at få Helicia til at spænde af i kroppen, søge frem og ned og arbejde MED Anna i stedet for i mod. Med tid, tålmodighed og grundridning er de nu ved at være klar til at arbejde med svære øvelser som sidetravers og changementer.

– Vi har stadig dage, hvor jeg skal sige “pyt og prøv igen”, og det er helt OK. For jeg ved, at det bedste ridning kommer, når Helicia og jeg arbejder sammen, siger Anna Ulrikke Bruun.

Tekst: Marie Rohleder, Ridehesten